Velkommen til MovieStarPlanet

Børn er sociale væsner, og de elsker at lege med deres venner og at bevare forbindelsen med dem. Det er, hvad MovieStarPlanet handler om. MovieStarPlanet er et socialt online univers, hvor hver spiller er en filmstjerne. MovieStarPlanet vil gerne give børn i alderen 8-15 år adgang til en sikker og underholdende social netværksplatform. Det er gratis at spille på MovieStarPlanet; spillere kan imidlertid købe sig adgang til udvidet funktionalitet og dermed hurtigere opnå berømmelse. Det er vigtigt at indhente tilladelse fra forælder eller værge, inden man foretager køb på Internettet.

Socialt, kreativt og sjovt

MovieStarPlanet er en sikker, kreativ og social legeplads for børn. Filmstjernerne-figurerne tjener Fame og StarCoins (valutaen på MovieStarPlanet), når andre brugere ser deres film. StarCoins kan bruges til at købe kostumer, animationer, kulisser til film og meget andet. Ved at lege og interagere med venner og deltage i kreative konkurrencer, avancerer spillerne langsomt i MovieStarPlanets univers. Det er aldrig kedeligt at være på MovieStarPlanet - det hele handler om at lege, være social samt at bruge og udvikle sine kreative evner.

Sikkerhed på MovieStarPlanet

Børn elsker MovieStarPlanet, og derfor sørger vi for at vores virtuelle verden forbliver et trygt og sikkert sted at være for alle brugere. Til det formål overvåger vi brugen af sitet manuelt såvel som med automatiske systemer. Vores systemer filtrerer ord, som vi har sortlistet, så de er umulige at skrive. Vores moderatorer - rigtige mennesker - gennemgår manuelt alle rapporter indsendt af brugerne, og de gennemgår også sitet for frastødende sprogbrug.

MovieStarPlanet er dedikeret til at være et sikkert sted, hvor børn kan blive fortrolige med og have glæde af Internettet, og hvor de kan udfolde sig kreativt og møde nye mennesker. Men som i den virkelige verden opfører folk sig ikke altid ordentligt. Derfor har vi gjort det let for dit barn øjeblikkeligt - og med kun få museklik ¬- at rapportere andre brugere.

Vi har et klart regelsæt, som alle brugere skal overholde. De handler bl.a. om, at man skal holde sit password hemmeligt og aldrig videregive personlige informationer. Flere af disse regler gælder for adfærd på Internettet i al almindelighed, ikke kun på MovieStarPlanet. Brugere, som gentagne gange bryder MovieStarPlanets regler, vil blive udelukket fra spillet i en kortere eller længere periode, alt afhængig af overtrædelsens karakter. MovieStarPlanet kan alternativt slette brugerprofiler eller blokere computerens IP adresse.

Socialt netværksfunktionalitet

MovieStarPlanet har mange sociale netværksfunktionaliteter - og er halvt spil og halvt fantasiverden. Brugere kan få nye venner og møde andre brugere i chatrummene. Hos MovieStarPlanet opfordrer vi forældre og værger til at tale med børnene om, hvordan man færdes sikkert online, herunder at tale om vigtigheden af ikke at afsløre personlige informationer. Brugere har ikke adgang til personlige informationer om andre brugere (såsom alder, køn, e-mail, rigtigt navn). Spillere ser kun andres brugernavn. Der er derfor vigtigt at huske på, at en spillers brugernavn ikke bør være eller indeholde elementer af brugerens rigtige navn.

Hvad koster det?

Alle kan spille gratis på MovieStarPlanet. Spillerne bevæger sig gennem spillet ved at lave film og spille spil, mens de tjener StarCoins. De fleste af spillets funktioner er gratis for alle brugere. Man kan imidlertid købe sig at blive opgraderet til en VIP-konto, hvilket giver spillerne adgang til flere funktioner. Spillere kan også købe StarCoins med enten et kreditkort eller en mobiltelefon. Almindelige kreditkortregler er gældende, og vi sletter brugere, der forsøger at foretage uautoriserede køb.

Forældres/værges deltagelse

MovieStarPlanet er en sjov og kreativ verden, hvor livet aldrig er kedeligt. Men når det gælder børn og Internettet, bør forælder/værge altid påtage sig en aktiv rolle. Hos MovieStarPlanet opfordrer vi forælder/værge til at deltage i deres børns online aktiviteter og sørge for, at børnene er klar over, hvordan de færdes og interagerer sikkert online. Vi stiller en sikker platform til rådighed, men vi har også brug for hjælp fra forælder/værge. Læs venligst MovieStarPlanets Regler og disse Sikkerhedstips.

FORÆLDRE