Medlemskab og Betaling

Indløse et gavekort

VIP-Medlemskab på MovieStarPlanet

MovieStarPlanet gør det nemt for enhver at tilgå samt have glæde af VIP-medlemskab. Hele 12 tilgængelige VIP-medlemskabspakker gør det muligt enhver at blive en berømt movie star på MovieStarPlanet.

Vores VIP-medlemskaber falder i tre kategorier:

  1. Normal VIP
  2. Elite VIP
  3. STAR VIP

Der er fire pakker inden for hver kategori. Pakken er afgørende for, hvor længe dit medlemskab er aktivt:

  1. 1 uge
  2. 1 måned
  3. 3 måneder
  4. 1 år

Fordele:

Hver pakke har sine unikke fordele. Alt efter hvilken pakke man har købt, giver VIP-medlemskab brugeren nogle af eller alle følgende fordele:

  • Mere Fame - Fame er den måde, brugerne stiger i level
  • Øget antal tilladte venner
  • Bunker af StarCoins - den virtuelle valuta på MovieStarPlanet
  • Masser af Diamonds - eksklusiv VIP-valuta på MovieStarPlanet
  • Mulighed for at give flere autografer
  • Flere drejninger af det daglige StarCoins-hjul
  • Eksklusive ting i VIP-shoppen
  • Daglige StarCoins og Diamonds

VIP-medlemskab pakker og priser

Klik her for at læse ofte stillede spørgsmål (FAQ) vedrørende VIP-medlemskab on VIP Membership

Gavekort

MovieStarPlanet tilbyder fire forskellige gavekort, så der er noget til enhver lejlighed:

  1. 1 uges STAR VIP-medlemskab
  2. 1 måneds STAR VIP-medlemskab
  3. 3 måneders STAR VIP-medlemskab
  4. 1 års STAR VIP-medlemskab

For at købe et MovieStarPlanet gavekort, klik her

Indløse et gavekort

  1. Log ind på din MovieStarPlanet-konto
  2. Klik på knappen "Indstillinger" i højre hjørne af din skærm 
  3. Klik på knappen "Indløs gavekort"
  4. Indtast koden fra dit gavekort og tryk på OK

Vigtig information om gavekort

  1. Gavekort kan ikke byttes til rede penge
  2. Gavekort kan kun indløses én gang
  3. Indløsningskoden på gavekortet giver kun adgang til et medlemskab af den erklærede længde. Når først gavekortet er indløst, udløber Elite VIP-medlemskabet efter den erklærede periode, dvs. efter 1 uge, 1 måned, 3 måneder eller 1 år.

At foretage betalinger/køb på hjemmesiden

Brugere under 18 år, samt brugere, der ikke selv betaler deres regninger, skal først indhente tilladelse fra forælder eller værge, fra den person, der betaler regningerne, eller fra kortindehaveren, inden der foretages køb på MovieStarPlanets hjemmeside. Foretages der nogen form for uautoriseret betaling på MovieStarPlanet - uanset betalingsmetode - vil brugerkontoen blive slettet permanent. Hvis brugere endvidere ikke overholder MovieStarPlanets Vilkår & Betingelser, kan kontoen blive lukket og alle StarCoins, chat samt aktivt indhold på profilen vil blive slettet. Bemærk venligst, at dette også gælder i tilfælde, hvor brugere selv sletter deres egen MovieStarPlanet-konto.

Salgsbetingelser

Når brugere købet et VIP-medlemskab, får de mulighed for at købe en særlig slags virtuelt VIP-tøj, virtuelle ting og animationer m.v. ("Virtuelle Varer") i spillet, så længe medlemskabet varer. VIP-medlemskaber og produkter, herunder StarCoins, Diamonds og bonus-funktionalitet, bliver gjort tilgængelig, så snart betaling er gennemført og MovieStarPlanet er blevet orienteret herom af betalingsudbyderen. Alle priser på MovieStarPlanet er inklusive moms og der tages forbehold for prisændring uden varsel.

StarCoins kan, uanset om de er købt eller optjent, kun bruges til at købe virtuelle varer på MovieStarPlanet hjemmesiden. StarCoins kan ikke overføres til en anden bruger og har ingen kontantværdi.

Brugere kan derfor ikke indløse eller blive givet nogen form for pengemæssig refundering for ubrugte StarCoins fra MovieStarPlanet.

Kreditkortsikkerhed

MovieStarPlanet bruger en tredjeparts betalingsleverandør, og vi gemmer derfor ikke kreditkort- eller bankkontooplysninger. Alle kreditkort- og bankkontooplysninger opbevares udelukkende i krypteret form på en datacentral med høj sikkerhed af betalingsleverandøren. Al indsamling og opbevaring af følsomme oplysninger fra betalingsleverandørens side finder sted i overensstemmelse med kravene i lov om beskyttelse af data og lever fuldt ud op til alle internationale sikkerhedsstandarder såvel som danske industri-sikkerhedsstandarder.

Refundering

Så snart køb er foretaget på MovieStarPlanet hjemmesiden (inklusive VIP-medlemskab, StarCoins og Virtuelle Varer) giver køberen afkald på enhver ret til monetær refundering. MovieStarPlanet kan efter eget skøn lave undtagelser til denne regel. Hvis du ønsker at bestride et køb, kontakt da venligst MovieStarPlanet - klik her.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvordan opgraderer jeg mit eksisterende VIP-medlemskab?

Det er let at opgradere dit VIP-medlemskab. Hvis du har et aktivt VIP-medlemskab (Normal/Super), kan du opgradere det til næste VIP-level ved at betale forskellen mellem de to pakker. Prisen for opgraderingen bliver regnet automatisk ud for dig, og den samlede pris afhænger af, hvor mange VIP-dage, du har tilbage, samt af hvilken pakke, du oprindeligt købte.

Hvad sker der, hvis jeg har automatiske betalinger slået til, når jeg opgraderer?

Du kan godt opgradere din VIP, selvom du har automatiske betalinger slået til. Det betyder dog, at du skal betale differencen mellem de to pakker som et engangsbeløb. Når din næste betaling forfalder, vil du automatisk blive trukket prisen for det nye VIP-medlemskab, som du valgte.

Hvad sker der med mine nuværende automatiske betalinger, hvis jeg ikke opgraderer?

Hvis du har automatiske betalinger slået til uden at du ønsker at opgradere til en af de nye pakker, så er intet ændret - det fortsætter som hidtil. Så bliver du trukket samme beløb som tidligere, og du har samme indhold/fordele.

Hvor er de gamle gavekort, og hvad sker der, hvis jeg bruger et af dem?

De gamle gavekort er blevet udskiftet med fire nye gavekort, der afspejler Elite VIP-medlemskaberne. Hvis du har et af de gamle gavekort, kan du stadig indløse det og modtage alt, hvad der er på gavekortet.

Bemærk venligst, at de gamle gavekort indeholder Normal VIP, ikke Super eller Elite VIP.

Hvad sker der, hvis jeg har automatiske betalinger slået til og bruger et gavekort?

Du kan sagtens bruge et gavekort, selvom du har automatiske betalinger slået til. Så snart du aktiverer dit gavekort, bliver dit hidtidige VIP-medlemskab sat på pause, og dit nye gavekort-medlemskab bliver aktiveret. Når dit gavekort-medlemskab udløber, vil dit normale (automatiske) VIP-medlemskab blive genaktiveret.

Hvad kommer der til at ske med StarCoins og Diamonds pakkerne?

De gamle StarCoins og Diamonds pakker bliver erstattet af nye opfyldningspakker, der stort set virker på samme måde. De har dog fået deres helt egen menu, så man ikke længere forveksler dem med VIP-pakker.

Hvad er daglige drejninger?

Afhængig af, hvilket VIP-medlemskab du har, vil du modtage ekstra, daglige drejninger af StarCoin-hjulet. Du kan, når du logger ind, se hvor mange drejninger, du har tilbage ved at kigge under hvert StarCoin-hjul. Du kan finde mere detaljerede oplysninger ved at logge ind på din MovieStarPlanet-konto og kigge under 'Detaljer' på den side, hvor du ser de forskellige VIP-muligheder!

Hvad er daglige StarCoins og Diamonds?

Vi har lanceret et helt nyt koncept på MovieStarPlanet: Daglige StarCoins og Diamonds.

Med et Elite VIP-medlemskab får du hver eneste dag daglige StarCoins og Diamonds i dit Fame-magasin! Det er vores måde at takke dig for at være VIP på MovieStarPlanet.